
Hos KSM Group finder du en række specialister, der hver dag arbejder med spåntagende bearbejdning
Her arbejder vores specialister effektiv når vi taler om både programmering af maskinerne og maskintimerne. Derfor betaler du hos os ikke for unødig spildtid, da vores medarbejdere har stor erfaring i at indstille og programmere. Vores afdeling for spåntagning består af specialister inden for programmering og CNC-styret fræsning og drejning. De har arbejdet i mange år inden for branchen og vi lægger stor vægt på oplæring, når der kommer nye til.
Teamet der udfører spåntagende bearbejdning med vores CNC-bearbejdningscentre, har selv dagligt ansvaret for deres hverdag under de udstukne rammer. Dvs. at de selv skal programmere, bestille værktøjer, klargøre opstilling på maskine og igangsætte produktionen. Dette giver et solidt flow og en stor fleksibilitet i produktionen for spåntagning. Dette er med til at optimere vores processer, der er til gavn både internt og over for vores kunder.