Kurt Sørensen Maskinfabrik, der er en del af KSM Group, holder til i Randers. En moderne maskinfabrik med en uhøjtidelig stemning, hvor det handler om vores kunders og medarbejderes tilfredshed. Her fokuseres der på kvalitet, kundetilfredshed og et godt professionelt fagligt miljø for vores medarbejdere.
KSM er en dansk ejet maskinfabrik, der har specialiseret sig i kompetencer inden for særligt kompleks spåntagende CNC-bearbejdning og svejste konstruktioner inden for industriel produktion. Specialer der sætter os i stand til at følge med tidens øgede krav til den bedste produktionsmetode, kvalitet, dokumentation og fleksibilitet. KSM Group ejer fabrikken i Randers, men herudover har vi også en fabrik i Legnica, Polen. Begge fabrikker kan tilsammen og hver for sig levere store, komplekse systemleverancer.
Vi tilbyder kundetilpassede løsninger
Vi arbejder hver dag i tæt samarbejde med vores kunder, og med udgangspunkt i det står vi klar med teknisk rådgivning og support. En af vores primære opgaver er at løse kundens problem. Samtidig stræber vi efter at hjælpe vores kunder med at forbedre deres konkurrenceevne. Vi kan som projektvirksomhed bidrage i alle led af processen – lige fra konstruktion over til programmering og prototyper til selve fremstilling, montage og afsluttende tests.
Vores kompetencer er baseret på mere end 50 års knowhow inden for metalindustrien, samt på helt basale værdier som kvalitet, holdindsats, leveringssikkerhed, dokumentation, service og fleksibilitet.
Vi producerer ofte emner i mindre eller mellemstore serier, hvilket kræver et stærkt setup for at være konkurencedygtig. Der er stor bredde i vægtstørrelsen af opgaver og projekter. Vi løfter opgaver på op til 12 tons inden for CNC-bearbejdning og 20 tons inden for svejste konstruktioner. Vi er alle bevidste om, at kvalitet og levering til tiden er en meget vigtig faktor for vores kunder.
Vi er med i hele processen
Vi har mange års erfaring inden for spåntagende bearbejdning af emner, svejste stålkonstruktioner, alle typer af overfladebehandling, komplette turnkey/montageløsninger, systemleverancer samt 3D opmåling.
Fabrikken i Randers laver hovedsageligt bearbejdning af emner i stål, aluminium og plast. Vi producerer alt fra enkelte emner til totalløsninger. Vores mere end 100 mand store organisation er klar til et kontruktivt samspil med vores kunder.
Meget mere end blot kvalitet og dokumentation
Hos KSM betyder kvalitet så meget mere end et færdigt emne. Vi arbejder efter standarder – og ønsker hver gang at give kunden den rigtige kvalitet. Derfor er vores mål altid at levere emner af høj og ensartet kvalitet. Vi er ISO 9001 certificeret, og derfor arbejder vi hver dag ud fra faste procedurer og kvalitetskontroller. Herudover auditeres vi årligt med besøg fra flere og flere af vores kunder. Det styrker vores fælles samarbejde og relation.
Som alle andre firmaer og brancher, er vi underlagt øgede kundekrav, hvilket også bidrager til vores kvalitetssikring. Vores kontroller bliver dokumenteret ved hjælp af egne målerapporter og kontroller. Herudover tilbyder vi en geometrisk opmåling i vores 3D målecenter – et ”State of the art” målecenter, der sikrer præcision og fakta samt dokumenteret sporbarhed.
Vi glæder os over de mange kunder, der allerede har lagt vejen forbi vores 2 fabrikker gennem årene. De ved, at vi kan leve op til det, vi siger: ”Når KSM påtager sig en opgave, så gør vi den færdig”.
Pingback: Midt i en Coronatid • KSM - din rigtige leverandør - i kundens interesse